
Carlina de Place
Carlina de Place har med kun tre sange i kataloget allerede gjort stort indtryk. Ikke kun på den danske musikscene, men også hos lyttere over hele verdenen. Med massiv support i ryggen har hun formået at ramme nogle af verdens allerstørste playlister, og live debuterede i september sidste år ved en eksklusiv Spotify showcase til BY:LARM i Oslo. Hendes debutsingle ’Pieces’ nærmer sig en halv mio. streams på Spotify, og 2. singlen ’Reminded’ sikrede hende en plads på Soundvenues liste over årets bedste danske sange. Senest har DR P3 udpeget hende som et af de fire navne de tror på i 2025.
Carlina de Places sangskrivningsproces begynder ofte i de sene timer i hjemmestudiet på Nørrebro, hvor hun skriver sange, der fortæller historier om ungdommens prøvelser og triumfer med en visdom, der står i kontrast til hendes unge alder. Hun har derudover et tæt musikalsk samarbejde med den LA-baserede danske producer Morten 'Rissi’ Ristorp, der siden Lukas Grahams globale succes har bosat sig i LA, udgivet musik med flere markante kunstnere og for nylig sikret sig en Grammy for sit arbejde på "Cuff It" med den legendariske Beyoncé. Samarbejdet mellem Carlina de Place og Rissi lover at løfte hendes soveværelsesdemoer til nye højder, hvilket giver verden en endnu bedre chance for at fange et glimt af hendes ekstraordinære talent.
Med en fængslende blanding af organisk singer-songwriter-stil og R&B er Carlina de Place en frisk, ung stemme fra Norden, der helt sikkert vil fange hjerter og sind. Hun har desuden truffet det dristige valg at gå sin egen vej og udgive al musikken independent.
Vil du høre mere?
Send os en uforpligtende forespørgsel i dag