top of page

Caroline Henderson

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues, pop og elektroniske toner. Hendes kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter. I starten af 2025, og 30 år efter sin første soloudgivelse "Cinemataztic", udgav Caroline Henderson albummet 'Nectar and Ambrosia' med en kernefortælling om en fejring af livets kompleksitet og styrken i at stå ved sig selv, uanset udfordringer.


Hver jul siden 2010 har Caroline Henderson rejst Danmark rundt og spillet sine julekoncerter i kirker. Hvad der startede med et par koncerter i København, har med årene udviklet sig til en landsdækkende tour og en juletradition for rigtig mange danskere. Foruden julekoncerterne har Caroline Henderson musikalsk gjort sig bemærket med det anmelderroste koncertkoncept 'Black Voices - A Tribute', og hendes musikalske one-woman-show 'Mit liv som Hun'.

Vil du høre mere?

Send os en uforpligtende forespørgsel i dag

Lidt om dig

Information på arrangementet

Hvis du ikke kender dato kan du lade feltet stå tomt

Kontakt

bottom of page