
Familien
Familien blev samlet i 2020 som Benjamin Havs faste backingband. Siden da har de spillet landet tyndt og opbygget et renomme som ét af Danmarks mest velspillende og underholdende liveorkestre. Familiens koncert på Parkscenen under årets SPOT Festival resulterede i en femstjernet anmeldelse fra GAFFA:
”Forklædt i jakkesæt og store smil indtager Familien scenen med en summende energi, der sender så stærke vibrationer ud til publikum, at det bliver umuligt at stå stille. (…) Familien har fundet, forankret og forbedret opskriften på den perfekte cocktail af musikalitet og nærvær”.
Familien har udviklet et legende og kreativt univers hvor musikken lever på egne præmisser. Det er velspillet og tungt swingende musik, tilsat vidunderlige dansetrin, skarpe blæsere. Her er ingen backtracks eller tricks - kun rå, groovebaseret livemusik.
Familien består af et stærkt lineup:
Viggo Bandholm - keys
Kristoffer Sjelberg - trommer / percussion
Emil Falk - guitar
Bastian Sjelberg - bas
Troels Mørkenborg - sax
Birk Nevel - trommer / percussion
Torben Jensen – sax
Kim Neergaard - Trombone
Lars Vissing - Trompet
ADL - Vokal
Når Familien spiller, står døren altid på klem for overraskelser og et drys magi. Det umiddelbare, der opstår i mødet mellem musikerne, rendyrkes for fulde gardiner. Du ved ikke, hvad der rammer dig – men du ved, det er godt.
Velkommen i Familien!
Vil du høre mere?
Send os en uforpligtende forespørgsel i dag