top of page

THE ARTIST SØGER PRAKTIKANT TIL FORÅRET 2025

THE ARTIST SØGER PRAKTIKANT TIL FORÅRET 2025


Liveagenturet The Artist søger en passioneret og arbejdsom praktikant med kompetencer inden for enten marketing, PR, sociale medier og/eller grafisk design. Du vil få indblik i planlægning, koordinering og eksekvering af promoveringsarbejdet i forbindelse med vores artisters koncertforløb. Som selskab arbejder vi med et bredt udvalg af artister, og du vil i din praktikperiode blive en del af et kreativt og struktureret team, hvor du får mulighed for at deltage i hele processen – fra opstart og idéudvikling til efterfølgende eksekvering og vedligeholdelse.

 

EKSEMPLER PÅ OPGAVER:

  • Deltage i planlægningen og koordineringen af tourannonceringer

  • Udarbejde materiale til annonceringer og salgsstarter (pressetekster, pressefotos, evt. grafik)

  • Opsætte og varetage betalt annoncering på tours og koncerter via Meta Ads

  • Løbende opdatere og informere samarbejdspartnere om pressetiltag eller lignende

  • Kommunikere med diverse medier i forbindelse med nyheder og anmeldelser af koncerter

  • Varetage The Artists profiler og kommunikation på sociale medier

 

HVEM ER DU?

Vi er interesserede i at høre fra alle kandidater med interesse for kommunikation og/eller marketing, men måske kan du se dig selv i en eller flere af punkterne herunder:

  • Du er kreativ, når det kommer til kommunikation, og nyder at dele dine idéer

  • Du har erfaring med betalt annoncering via Meta Ads/Facebook

  • Du har kendskab til Adobe-pakken og evner inden for grafisk design og udvikling af content til sociale medier

  • Du har et skarpt visuelt øje og følger med i trends inden for sociale medier

  • Du har et stort drive, er grundig og kan lide at arbejde procesorienteret i et kreativt miljø med højt tempo

  • Du har lyst til at deltage i koncerter, events og sociale arrangementer

 

DET PRAKTISKE

Praktikstillingen er ulønnet og løber i 3-6 måneder med opstart senest februar 2025. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi tager gerne højde for dit skema. Vi holder til på Refshaleøen i København og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset kønsidentitet, seksuel orientering, alder, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap, til at søge stillingen.

 

Lyder dette som noget for dig?Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til Emilie Becker Buhl på emilie@theartist.dk. Spørgsmål til praktikstillingen modtages på samme mailadresse.


Deadline for ansøgning er d. 16. december 2024, men samtaler afholdes løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!



bottom of page